Magenta er markedsledende inden for open source løsninger. Vores kunder er primært kommuner, ministerier og større institutioner.

Vi binder it-systemer sammen ved hjælp af den offentlige rammearkitektur. Det giver kunderne mulighed for at dele og genbruge vores løsninger, og det sætter brugerne i stand til at automatisere processer på tværs af it-systemer og datakilder.

Vi har blandt andet udviklet OS2datascanner, der yder effektiv og pålidelig beskyttelse mod sikkerhedsbrister samt sikrer GDPR compliance for din organisation. OS2datascanner finder personkritiske og personhenførbare informationer på hjemmesider, intranet, netværksdrev og mailservere.

I samarbejde med en stor del landets kommuner har vi desuden udviklet OS2mo, som får styr på mennesker og enheder i din organisation og udstiller dem via KOMBITs støttesystemer. Med grundlag i offentlige standarder sørger OS2mo for konsekvent og høj datakvalitet, så organisationen får færre arbejdsgange og mere overskud til meningsfyldt arbejde.

Vores kunder efterspørger brugervenlighed i design, informationsarkitektur og teknisk funktionalitet, og sammen med OS2 har vi blandt andet udviklet OS2bos og OS2BorgerPC.

OS2bos er et digitalt bevillings- og styringssystem, som automatisk journaliserer alle afgørelser i kommunens ESDH-system.

OS2BorgerPC er en sikker publikums-PC med remote management til biblioteker og borgerservice.

Sammen med OS2datascanner og OS2mo er alle systemer i drift og implementeret i adskillige af landets kommuner.

Læs om Magenta