Delegate
Delegate er et Microsoft-konsulenthus, grundlagt i 2006, med speciale i at levere forretningskritiske IT-løsninger til offentlige og private organisationer.
Vi tilbyder helhedsorienterede IT-løsninger baseret på Microsofts cloud-platforme, herunder Azure, Dynamics 365, Power Platform og Microsoft 365. Vi er desuden på forkant med implementering og rådgivning inden for Copilot og Generative AI (GenAI), der hjælper vores kunder med at udnytte kunstig intelligens til at drive innovation og øge produktiviteten.
Hos Delegate skaber vi løsninger i tæt dialog med vores kunder, og vi er med hele vejen – fra idé til implementering og forankring. Vores mål er altid at levere løsninger, der ikke blot indfrier, men overgår forventningerne, så vi sammen kan skabe værdi og gøre en forskel.
Vi er en ”boutique”-konsulentvirksomhed, der forener nærvær og personlighed med teknisk ekspertise. Samtidig værner vi om vores værdier: Anerkendelse, Gensidighed og Nærvær. Vi ved, at trivsel og udvikling hos vores medarbejdere er fundamentet for de stærke løsninger, vi leverer.