Poul Schmith / Kammeradvokaten
Poul Schmith er et full-service advokatkontor. Vi tilbyder vores kunder specialiseret, juridisk rådgivning inden for højt regulerede og samfundskritiske sektorer på tværs af det offentlige og private erhvervsliv.
Vi arbejder for et erhvervsliv i udvikling og et samfund i balance ved at udvikle nytænkende, langsigtede og juridisk bæredygtige løsninger. Det gør vi blandt andet ved at gøre juraen tilgængelig gennem innovation og ny teknologi. Det betyder, at vi omsætter kompleks viden til teknologiske og transparente løsninger til kunder, samarbejdspartnere og vores egne medarbejdere. Med vores legal tech-løsninger ønsker vi at bringe vores kunder i den offentlige sektor og det private erhvervsliv, hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer.
Vi bestræber os på at levere enkle, anvendelige og langtidsholdbare løsninger i den rette kvalitet, som hjælper vores kunder med at realisere deres fulde potentiale. Vi stræber efter at være dem, der giver vores kunder den bedste oplevelse ved at være imødekommende, have forståelse for deres virkelighed og ikke mindst ved konstant at være i udvikling i forhold til fremtidige behov.
I kraft af vores mangeårige rolle som kammeradvokat er vi statens foretrukne advokat. Det er vi stolte af, og det værner vi om. Som statens advokat bærer vi et stort ansvar på fællesskabets vegne.
Vi tager bæredygtighed alvorligt. Det gør vi ved at bidrage til, at vores kunder kan agere ansvarligt og bæredygtigt i deres valg og langsigtede løsninger. Men også når det gælder firmaets fokus på bæredygtige beslutninger i forhold til den grønne omstilling eller i det menneskelige aspekt, hvor vi har programmer for blandt andet sundhed, diversitet og talentudvikling samt ansvarlig og moderne ledelse.
Det ligger i naturlig forlængelse af vores kerneværdi om altid at udvise ordentlighed i både ord og gerning.