Anders Kühnau

Formand, Danske Regioner

Streg

Anders Kühnau har stor erfaring med politik og offentlig forvaltning og ledelse - både igennem hans studier, som embedsmand i en politisk ledet organisation, som konsulent i en privat virksomhed og som politiker og leder (regionsråd, Danske Regioner og en kommunalbestyrelse).

Særligt sundhedsområdet har han arbejdet indgående med. Det gælder kommunal sundhed som konsulent i Kommunernes Revision og sidenhen BDO, i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune samt i kommunalbestyrelsen i Horsens og Velfærds- og sundhedsudvalget. Det gælder ligeledes praksissektoren, som han har et indgående kendskab til, da han forhandler overenskomst for alle praksisområder.

Endvidere har han et indgående kendskab til det regionale sundhedsvæsen som regionsrådsmedlem siden 2006, som formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Hospitalsudvalget og nu regionsrådsformand i Region Midtjylland samt formand for Danske Regioner.

Endelig har han fået en stor indsigt i den finansielle sektor, mere specifikt forsikring og pension, som bestyrelsesformand for PKA A/S.