Strategi & ledelse

Mennesker, teknologi og modet til at gentænke i en digital virkelighed

Streg

Den digitale udvikling går stærkere end nogensinde. Ny teknologi forandrer i stigende grad vores arbejdsmetoder, beslutningsprocesser og måden, vi leder og organiserer på. Det kræver ledere, der kan navigere i en virkelighed præget af konstant forandring, hvor mennesker, processer og teknologi tænkes og styres som en sammenhængende helhed.

Der er også behov for et kritisk blik på de store og komplekse it-projekter. Mange erfaringer viser, at ambitioner og virkelighed ikke altid går hånd i hånd. Derfor får du ærlige erfaringer om, hvad der sker, når planer udfordres – og hvad der faktisk skal til for at lykkes i praksis.

Politisk ønskes samtidig større sammenhæng på tværs af kommuner, regioner og staten. Visionerne om mere værdi, øget sikkerhed og stærkere samarbejde er store – men kan de realiseres uden at miste lokal forankring, agilitet og menneskelig indsigt?