Optagelser på OffDig

Vi er meget opmærksomme på at respektere, hvis deltagere giver udtryk for - direkte eller indirekte - at de ikke ønsker at optræde på billeder eller videooptagelser fra OffDig. Hvis der er interviews, er der naturligvis givet tilladelse fra den medvirkende, mens situationsbilleder fra f.eks. den store sal med 1.600 deltagere ikke giver den mulighed.

Vi gør derfor her opmærksom på, at der bliver skudt video og taget billeder for at kunne kommunikere om konferencen og for at dokumentere begivenhederne i og omkring Musikhuset - f.eks. i nyhedsformidlingsøjemed og markedsføringsøjemed.

Dansk IT respekterer altid et nej til at optræde på disse optagelser. 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til de optagelser, der finder sted på OffDig, kan du altid kontakte Dansk IT på dit@dit.dk.