Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet (V) og Casper Klynge, SVP, Dansk Erhverv

 

D. 8/3 kl.10.35 - 11.15: Konservatoriets sal

EU-parlamentariker Morten Løkkegaard  (V) og vicedirektør Casper Klynge fra Dansk Erhverv mødes til en spændende debat om udviklingen på tech-markedet og behovet for regulering på området, f.eks. i form af GDPR, NIS2 og EU’s kommende AI Act. 

- Hvilken form for regulering af markedet er der behov for i dag og i fremtiden, og hvordan finder man den rette balance mellem regulering og de frie markedskræfter? 

- Hvilken position kan og bør EU indtage i den globale tech-industri, og hvordan kan reguleringen understøtte denne position?

- Og hvordan undgår vi, at reguleringen går over gevind og medfører alt for høje omkostninger for de danske virksomheder og myndigheder, der skal leve op til lovgivningen?

Oplægsholdere

Morten Løkkegaard blev valgt til Europa-Parlamentet for Venstre den 26. maj 2019 med 207.558 personlige stemmer. I Europa-Parlamentet sidder Morten Løkkegaard i Renew Europe Gruppen, hvor han er næstformand for Renew-gruppen og delegationsleder for Venstre. Morten er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og i 1995 blev han tildelt German Marshall Fund legatophold i USA. Han har bl.a. været reporter og tv-vært hos Danmarks Radio. Morten er blevet tiltroet ordfører-roller på flere store digitale lovgivninger i EU, og har på den måde været med til at forme cybersikkerheden i EU.

 

Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv med ansvar for det digitale område, fhv. Vice President i Microsoft, fhv. tech-ambassadør i Silicon Valley og dansk ambassadør i Indonesien og Cypern.

Moderator

Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden, Dansk IT