Digitalt pseudoarbejde: Du bruger alt for meget tid på ligegyldige arbejdsopgaver

Hvorfor sætter vi strøm til processer, som vi burde have afskaffet? Digitalisering fører ofte meget pseudoarbejde med sig særligt i form af nye, smarte digitale ”løsninger”, hvor vi glemmer at overveje, om de giver mening. Forfatter, Dennis Nørmark, kommer med gode råd til, hvordan du slipper af med dit værdiløse ekstraarbejde.

For mange tidskrævende møder, der ikke fører til noget, udarbejdelse af rapporter, der ikke bliver læst og overflødige procedurer og registreringer. Kan du nikke genkendende til det? Pseudoarbejde findes i mange forskellige størrelser og helt sikkert også på din arbejdsplads. Men hvordan slipper vi af med det? Der er jo lige så mange ’vigtige’ møder i kalenderen og to-dos på listen i dag som i går?

Dennis Nørmark, konsulent, foredragsholder og bestsellerforfatter til bøgerne: ”Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Tilbage til arbejdet - sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer”, er ikke i tvivl: Vi bruger alt for meget tid på ligegyldige arbejdsopgaver, som kan lyde vigtige, men som vi godt selv er klar over, ikke rigtig forandrer noget.

Især digitalisering skaber ofte meget pseudoarbejde, ligegyldigt og ikke-værdiskabende ekstraarbejde. Digitalisering bliver tit en mulighed for at gøre noget hurtigere og smartere, men vi glemmer at spørge os selv, om der egentlig er et problem, før vi skaber den nye “løsning” – og fordi vi taler om digitalisering som noget uundgåeligt, bliver vi nødt til at gå ombord. Så ender vi med at opfatte den nye digitale løsning som endnu et sted, hvor vi skal registrere ting, vi gjorde i forvejen, i stedet for et værktøj, der rent faktisk hjælper os i arbejdet, mener Dennis Nørmark.

Du kan møde Dennis Nørmark på OffDig d. 6. september 2021, hvor han indtager Musikhusets største scene i Store Sal for at dele ud af sine mange synspunkter om pseudoarbejde, it og digitalisering. I bogen ”Tilbage til arbejdet - sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer” har Dennis Nørmark dedikeret et helt kapitel til, hvordan vi undgår, at it bliver til pseudoarbejde, så der er helt sikkert gode råd at komme efter. Inden da kan du blive klogere i artiklen, hvor Dennis Nørmark løfter sløret for nogle af sine betragtninger, og til sidst kommer med konkrete gode råd til, hvordan vi slipper af med de ligegyldige arbejdsopgaver.

Pseudoarbejde giver frustrerede medarbejdere

- Pseudoarbejde er arbejdet, der har mistet kontakten til virkeligheden. Det er arbejde, der på overfladen ligner rigtigt arbejde og er anerkendelsesværdigt, men som ikke efterlader sig noget værdifuldt eller brugbart, eller forbedrer noget særligt nævneværdigt. Vi ved, at det for medarbejderen skaber frustration og følelsen af værdiløshed og nogle gange fornemmelsen af at spille en slags teater, når man er på arbejde. Man har simpelthen travlt med opgaver som lyder vigtige, men som man godt selv er klar over ikke rigtig forandrer noget.

Et kæmpe tabu blev løftet

Dennis Nørmark fandt inspirationen til bogen "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting" fra sit eget arbejdsliv. Han begyndte at opleve, at man fyldte tiden ud med ting, der ikke var væsentlige, men som ingen turde sætte en stopper for, og så fortsatte man bare.

- Da jeg og min medforfatter begyndte at spørge folk, om de havde det på samme måde, så var det som om, at et kæmpe tabu blev løftet. Endelig kunne folk tale om, at de faktisk ofte heller ikke helt vidste, hvorfor de gjorde det, som de gjorde, eller hvad det skulle nytte. Da bogen så kom ud, fik vi henvendelser fra hundredvis af folk, der sagde, at de egentlig lavede meget lidt, når de var på arbejde. De havde muligvis travlt, men det var ikke vigtigt, det, de havde travlt med. Det kunne sagtens undværes.

For borgernes skyld eller vores egen?

- I den offentlige sektor oplever mange, at de bliver bedt om at gøre ting, der har meget lidt forbindelse til kerneopgaven. Man føler, at man skal udføre en masse opgaver, der mest kommer ledelsen til gode og kun sekundært dem selv – og endnu sjældnere borgerne, man egentlig skulle arbejde for.

- Et eksempel kan være, at man som læge skal ernæringsscreene og faldscreene patienter, blot fordi nogle har brug for at få forbedret nogle tal på området, men hverken læge eller patient finder det særligt relevant. Der bliver også sat langt flere projekter i gang, end man succesfuldt kan nå i mål med, og hvor det faglige output er meget begrænset. Så står man igen i situationer, hvor frontpersonalet føler, at de spilder deres tid og i stedet må udføre det rigtige arbejde som såkaldt “skyggearbejde” uden for arbejdstiden.

Gode råd fra Dennis Nørmark: Tal konkret og undgå bullshit 

  • Tænk mere i værktøjer end løsninger, og kom meget tættere på dem, der skal bruge det. Det har man i eksempelvis softwareudvikling talt varmt for længe, men ofte ender vi ikke der, fordi IT også er blevet prestigeprojekter, som ledere skal vinge af - og så foregår det igen i en boble væk fra dem, der rent faktisk skal bruge det.

  • Hav et kritisk blik på alle de buzzwords, som kan få en eller anden kommunaldirektør til at ønske sig machine learning i kommunen, bare fordi han har hørt, at det er det nye sort.

  • Vær bedre til at tale konkret, undgå bullshit og vær ikke bange for at spørge dumt. Er der noget, særligt i den fagre nye it-verden, vi ikke forstår, skal vi ikke være bange for at kræve et svar, vi faktisk kan forstå. Vi må ikke gøre digitalisering til en black box for de udvalgte, - vi skal hjælpe hinanden med at forstå de faktiske behov.

Glæd dig til Dennis Nørmarks inspirerende oplæg 'Hvis digitalisering er svaret - hvad er så spørgsmålet?' på OffDig d. 6. september.